"Danmark skal op i et helt andet gear, når det kommer til online-beskyttelse af børn”
"For at det overhovedet er muligt for børn at følge med i influencernes liv, skal de kunne oprette profiler på sociale medier. På de fleste sociale medier som Snapchat, Instagram, Facebook og YouTube skal børn være fyldt 13 år, før de - ifølge virksomhederne selv - må oprette profiler.
“Men de fleste er der jo længe før, de er 13 år,” siger Mie Oehlenschläger, der er ekstern lektor i nye medier og uafhængig rådgiver om online-beskyttelse af børn.
“Hvad sker der eksempelvis med de data, som bliver indsamlet på børn under 13 år? De her virksomheder lever af data. Det er jo reklamevirksomheder, der mirkromålretter reklamer til brugerne, så der er et eller andet lovgivningsmæssigt vakuum her, som jeg ikke kan forstå, der ikke bliver gjort noget ved. Min pointe er, at Danmark skal op i et helt andet gear i forhold til online-beskyttelse af børn,” tilføjer hun.
For Mie Oehlenschläger er det problematisk, at børns data bliver opsamlet, fordi man ikke ved, hvad det bliver brugt til, og børn netop er mere udsatte og sårbare end voksne".
Uddrag fra artikel på K-News, 23. februar 2021 - Læs hele artiklen her