Tate har overtaget i en ekstrem digital hverdag for børn
“Hitler-memes er noget at det mest populære - også i børnehøjde”, forklarer stifter af Tech & Childhood, Katrine K. Pedersen, der gæster dagens udgave af podcasten Du Lytter til Politiken. "Det ekstreme tiltrækker opmærksomhed og udgør rammen for de samtaler, vi alle deltager i på sociale medier. Det handler mere om profitmaksimering og krone og ører end det handler om barnets tarv eller demokrati. Algoritmerne anbefaler simpelthen det hadefulde og ekstreme, forklarer hun.
Baggrunden for dagens podcast-afsnit er filmen The YouTube Effect, som blev vist i Hørsholm for et par uger siden bl.a. for en række af kommunens 8. klasser. Da Katrine K. Pedersen efterfølgende skulle holde et oplæg for 8. klasserne og viste et foto af infleunceren Andrew Tate, brød en del af det unge publikum ud i spontan stående applaus.
“Det er første gang, jeg oplever noget så bekymrende, som den had-epidemi, der lige nu breder sig i børnehøjde - og i den grad også blandt danske børn. I England har man akut iværksat afradikaliseringstiltag på skoler, jeg vil mene, at der er brug for noget lignende i Danmark”, fortæller Katrine K Pedersen.
Du kan høre mere om besøget i Hørsholm, om afradikaliseringen i England samt Katrine K. Pedersen’s analyse af den ekstreme digitale hverdag i børnehøjde (herunder om algoritmerne, der har været medskyldige i en Tate-epidemi med en ekstremt hård tone).
Det er lige her i: “Du Lytter til Politiken”.