Forbrugerrådet TÆNK melder 8 influencere

Forbrugerrådet Tænk har henover sensommeren 2023 gennemgået en større mængde indhold fra en række influencers på tværs af forskellige sociale medier. Gennemgangen gav dem anledning til at mistænke, at der er tale om mange overtrædelser af markedsføringslovens regler.

Forbrugerrådet Tænk derfor har de i efteråret 2023 sendt en anmeldelse til Forbrugerombudsmanden. 

I den forbindelse udtalte Mie Oehlenschläger, der er medstifter af Tech & Childhood til Berlingske:

“Det et problem, at børn i den digitale økonomi på sociale medier bliver anset som en forbruger, der skal købe et produkt. Det er problematisk, fordi at i den underliggende datadrevne og dybt kommercielle markedslogik bliver barnet ikke primært set som et menneskeligt individ, men en forbruger. Og det synes jeg er uetisk,” siger hun. Hun forklarer, at reklamer sælger flere ting til en forbruger - både værdier, attituder og produkter. “Så det handler om mere end produktsalg og handler også om et mindset. Og det, synes jeg, er unfair overfor børn,” slår Mie Oehlenschläger fast, som desuden også er medlem af Det Etiske Råd.

Disse influencere er anmeldt

  • Lakserytteren: Potentielle overtrædelser af bestemmelserne om skjult reklame og brug af børn.

  • Morten Münster: To potentielle overtrædelser af bestemmelsen om skjult reklame.

  • Oscar og Elias Hole - Kender du det: Potentiel overtrædelse af bestemmelserne om skjult reklame og uegnede produkter.

  • Martin Guldborg: Potentiel overtrædelse af bestemmelsen om uegnede produkter.

  • Rebecca Charlotte Dahl: To potentielle overtrædelser af bestemmelsen om skjult reklame og en potentiel overtrædelse af bestemmelsen om uegnede produkter.

  • Mika Schultz: Potentiel overtrædelse af bestemmelserne om skjult reklame og aggressiv markedsføring.

  • Judex: Potentiel overtrædelse af bestemmelsen om aggressiv markedsføring.

  • Mr. Spyplant: Potentiel overtrædelse af bestemmelsen om aggressiv markedsføring.

Samtidig er tilknyttede bureauer samt virksomheder, influencerne har samarbejdet med, også anmeldt.

Læs mere om sagen på Forbruget TÆNKs website og hør mere her i Kulturen på P1.

Previous
Previous

Ny analyse fra Digitalt Ansvar viser, hvor giftig TikToks analyse er ift. bl.a. selvskade

Next
Next

Could digital disconnection studies inform the politics of ICT in education?