Sharenting hvor går grænsen?

Det er sommerferie og tid til at fylde familiealbummet, der i dag for de fleste ligger i en cloud eller i et feed. Vi er stolte af vores guldklumper, men hvor går grænsen, når snapshots af børn og deres sommerferieminder deles af de voksne på sociale medier? Dagens klumme ser nærmere på sommerens sharenting.

Sharenting  – en sammentrækning af ordene 'share' og 'parenting' –  når forældre deler billeder af deres børn, har vist sig at være et stigende problem, der bør give anledning til bekymringer. For det er ikke kun studieværter, der kan risikere at blive ofre for misbrug af billeder, det gælder også helt almindelige borgere, og her bør vi som samfund i særdeleshed beskytte de særligt udsatte bl.a. børnene.

Der er tendenser, som peger i retning af en ny generation af småbørnsforældre, der vælger at beskytte deres børns privatliv på sociale medier. Nogle deler slet ikke fotos, andre deler i mindre lukkede grupper og andre anonymiserer podernes ansigter med en emoji. Og det giver god mening i lyset af grufuld viden om, hvad billeder af børn online bliver brugt til som træning af AI og overgreb online. Men spørgsmålet er, om denne form for forælder-selvregulering er et udtryk for en større bevidsthed om konsekvenserne ved sharenting eller måske bare en flygtig trend?  

Foto fra Mark Zuckerberg’s Instagram profil hvor han flittigt deler ud af familiealbummet oftest med sine børns ansigter gemt bag en emoji altid. Har har fået kritik for at være hyklerisk ved at skildre med sin forældre-fornuftige tilgang til sharenting og privacy-problemet, og samtidig være en af de platformsansvarlige for at konsekvenserne ved sharenting overhovedet eksisterer

Vi deler mere under kriser

Der er ikke noget nyt i at forældre ønsker at dele fotos online. Det behov har Zuckerberg og co. slået plat på i årevis. Men I Rapporten Sharenting in an Evolving Digital World fra tiddskriftet Journal of Consumer Affairs

peger forskere på en række faktorer som forklarer, hvorfor forældre deler mere i en tid med kriser. De peger på “forbrugersårbarhed” når man har begrænset adgang til og kontrol over ressourcer - som under pandemien. Og pandemien skabte ifølge forskergruppen et sammenfald af  “forbrugersårbarhed”, en higen efter social interaktion, og mere tid online, hvilket stadig påvirker vores online forbrug - og i den forbindelse også sharenting. Vi befinder os nu i en ny situation, der prikker til forbrugersårbarheden, når regeringen opfordrer til beredskab pga. netop risikoen for situationer med reduceret kontrol over basale ressourcer. 

Gigi Hadid er blandt de mange sharenting celebrities og influencers, der anonymiserer deres børn fx med en regnbueemoji, som her på Hadids Instagramprofil. 

Under pandemien blev det også mere udbredt, at børn og forældre delte billeder og videoer i skole- og institutionsregi.  Og at daginstitutioner og skoler deler billeder af børn på sociale medier er heller ikke nyt. 

I forbindelse med research til denne klumme kiggede vi på et lille udsnit på 30 daginstitutioners profiler på Instagram, der deler billeder af børn, der leger, spiser, bygger huler, laver ler og alt muligt andet, som børn laver i institutioner. Halvdelen af profilerne havde valgt en eller anden form for beskyttelse, enten ved at bruge emojis eller ved at sløre børnenes ansigter på anden vis. Den anden halvdel havde ikke valgt at anonymisere børnene. Billederne både af de anonymiserede og ikke-anonymiserede børn giver mening set i et kommunikationsperspektiv, hvor formålet er at give forældre og kommende forældre et indblik i den pågældende institutions hverdagsliv. Som BUPL foreslår i en guide: "Sådan bruger I Instagram - Billeder siger mere end 1.000 ord. Og med fotodelingstjenesten Instagram er det let for Valby LilleFri Børnehave at fortælle om livet i børne­haven. I denne guide får I tips til nemt at gøre kunsten efter."

Der mangler borgeroplysning og sikkerhedsforanstaltninger

Som det er nu kan skoler og daginstitutioner i Danmark ifølge Datatilsynet dele billeder af børn på sociale medier uden forældres samtykke, hvis det vel at mærke anvendes til “saglige formål”. Datatilsynet har vurderet, at sådanne handlinger er inden for rammerne af GDPR, så længe formålet er relevant og billederne bruges korrekt.  Reglerne er ifølge Mathias Tesfaye, der som daværende justitsminister udtalte sig, da det blev vedtaget i 2022 et udtryk for en afvejning mellem hensynet til at beskytte børns rettigheder på den ene side, og at skolerne på den anden side skal kunne varetage deres opgaver på en effektiv måde. 

Men der er et problem - hvad enten det er forældre eller institutioner, der deler. For det første skal vi lytte til børnene.  80 % af de adspurgte børn i en undersøgelse foretaget af Børns Vilkår fortæller, at deres forældre deler billeder af dem på sociale medier uden at spørge om lov.  44 procent synes det er flovt og pinligt, 37 procent bliver irriterede, mens 28 procent ikke føler sig respekteret. Et andet problem, som vi mangler at tale om, er at der mangler borgeroplysning og sikkerhedsforanstaltninger. For det skaber en falsk tryghed både hos forældre og personale i institutioner, der af gode grunde ikke har overblikket over risici. Og risici er desværre meget voldsomme, derfor er der i lande som fx Tyskland, Norge  og Frankrig en noget anden tilgang end i Danmark, hvor vi i mange år har ageret naivt. 

Allerede for ni år siden i 2015 advarede tysk politi, ifølge BBC,  forældre mod at poste billeder af deres børn offentligt på Facebook. De påpegede både alvorlige risici, som fx at sexforbrydere kan manipulere uskyldige familiebilleder, og opfordrede forældre til at være forsigtige med online deling.  

I 2020 anbefalede Unicef Norge forældre at stoppe helt med at dele billeder af deres børn med online med kampagnen “Stop Sharenting“  og påpegede: “kan sharenting være den største grund til identitetstyveri inden 2030”. Ifølge Unicef Norge har forældre til et norsk barn delt ca. 1165 billeder på deres sociale medier, inden barnet er fyldt 12 år. I England er antallet 1000  allerede inden et barn når skolealderen og i Frankrig 1300 billeder inden et barn er fyldt 13 år.  Som en reaktion på dette har man fremsat et lovforslag i Frankrig, der skal beskytte børn fra forældres oversharing. Formålet med loven er at gøre forældre ansvarlige for at beskytte deres børns privatliv og sikre, at delingen af billederne sker med respekt for barnets rettigheder. Ifølge lovforslaget skal forældre involvere deres børn i beslutningen om at dele billeder, baseret på barnets alder og modenhed. I ekstreme tilfælde kan en dommer forbyde en forælder at dele billeder uden den anden forælders tilladelse, og i værste fald kan forældre miste deres rettigheder til at bestemme over deres børns billeddeling. ​ 

Den Cambridgeshire-baserede Internet Watch Foundation (IWF) lancerede i juni en kampagne henvendt til børn og unge: Think Before You Share. "Delingen og anmodningen om nøgenbilleder er blevet 'normaliseret' blandt unge mennesker,"påpeger organisationen til BBC. Formålet er at oplyse de unge, om den del af delingen, som er udenfor kontrol, og gør det muligt for andre at udnytte billederne til formål, de unge ikke har overvejet, såsom børneporno og træning af AI. Som Susie Hargreaves administrerende direktør for IWF, siger: "Mængden af billeder af seksuelt misbrug af børn på internettet vokser hvert år, og vi oplever, at kriminelle driver dedikerede kommercielle børnemisbrugssider, som indsamler billeder, hvor end de kan, for at imødekomme denne forfærdelige efterspørgsel."

En ny rapport fra Human Rights Watch afslører, at billeder og børn og personlige oplysninger anvendes ulovligt til at træne AI-modeller. Ifølge HRW bliver disse billeder skrabet fra internettet  og anvendt i et stort datasæt, som fx  nogle derefter bruger til at træne deres AI-værktøjer, eller skabe deepfakes, der sætter endnu flere børn i fare for udnyttelse og skade. Nogle børns navne står i en billedtekst eller i URL'en, hvor billedet er gemt. I mange tilfælde er deres identiteter ifølge rapporten lette at spore, inklusiv oplysninger om, hvornår og hvor barnet var, da deres foto blev taget. Billederne er bl.a. fra personlige blogs, eller de såkaldte mommy blogs, men også helt almindelige mennesker, der fx har delt YouTube-videoer med få visninger, som oprindeligt blev delt med familie og venner. Et eksempel er et foto, der viser en 2-årig pige og hendes nyfødte lillesøster. “Billedteksten og informationen indlejret i billedet afslører ikke kun begge børns navne, men også navnet og den præcise placering af hospitalet i Santa Catarina, hvor babyen blev født for ni år siden en vintereftermiddag.”

Rapporten omhandler børn fra Brasilien, men som Hye Jung Han, der forsker i børns rettigheder og teknologi hos Human Rights Watch, påpeger, så er teknologien udviklet på en sådan måde, “at ethvert barn, der har et foto eller video af sig selv online, nu er i fare, fordi enhver ondsindet aktør kan tage det foto og derefter bruge disse værktøjer til at manipulere det, som de vil,” udtaler hun til Wired. 

Der er en alvorlig bagside af normaliseringen af deling af billeder. Det kan utilsigtet udsætte børn for adskillige alvorlige risici, herunder seksuel udnyttelse, fremtidig følelsesmæssige udfordringer og digital kidnapning. Når man deler billeder, videoer og enhver form for indhold med børn, er man som voksen med til at opbygge en form for digital profil om barnet som – naturligvis afhængig af alder og andre ting - ikke har den fornødne modenhed til at kunne overskue konsekvenserne af det.  Men problemet, når alt kommer til, er, at når først billeder og andre personlige data er offentliggjort på internettet, er de tilgængelige over hele verden og uden begrænsninger.

Denne sommer besluttede Viborg Kommune at slette alle Facebooksider for skoler, dagtilbud og plejehjem for at beskytte borgernes privatliv. Det indikerer en ny tilgang til ansvar og beskyttelse samt en større forståelse for kompleksiteten ved billeddeling.

Unicef Norges kampagne  “Stop Sharenting” fra 2020

De tre former for sharenting

Den aktive: Aktiv sharenting er bevidst deling, hvor forældre er opmærksomme på deres opslag, men måske ikke forstår de fulde konsekvenser af, hvordan information indsamles, opbevares og genbruges. 

Den passive: Passiv sharenting sker, når forældre føler, at deling er uundgåelig i det moderne samfund, og deres forståelse af delingen varierer. Pandemiens isolation har ført til, at forældre søger unikke måder at holde forbindelsen til familie og venner.

Den usynlige: Usynlig sharenting opstår, når forældre ikke anerkender deres rolle i delingen. Dette sker, når virksomheder udnytter forældres manglende digitale viden til at dele børns information uden deres viden eller samtykke, hvilket typisk er et resultat af tidligere sharenting aktiviteter.

KILDE: Sharenting in an Evolving Digital World 

Denne klumme er fra K-Forum, hvor vi denne sommer hoster tech-klummen