Sluk for den hektiske, dragende verden på sociale medier, og mærk friheden
I sensommeren blev Mie Oehlenschläger interviewet til Kr. Dagblads fine serie om Håb.
Hele teksten ligger her:
Hvad er det værste ved den tid, vi lever i?
På trods af de positive potentialer ved AI er jeg optaget af den måde, AI og automatisering kan frakoble, overflødiggøre og tingsliggøre mennesket og især vores børn. Samtidig med at planeten brænder og giver konkrete problemer for mange mennesker, så har vi en tendens til at flygte ind i en kapitalistisk virtuel verden på sociale medier, som er skabt af nogle af verdens rigeste og mest indflydelsesrige mennesker i Silicon Valley. De bruger en stor del af deres penge på at superoptimere mennesker og kolonisere rummet, mens planeten brænder.
Hvad er det bedste ved den tid, vi lever i?
Det bedste er livet og alle de muligheder, livet indebærer. Jeg har en stædig holden fast i livet som en gave. Vi er dybest set bare små støvkorn, og derfor er tanken om teknologisk superoptimering mig så meget imod, for jeg tror, det er vigtigt som mennesker, at vi bevarer vores ydmyghed og husker, at livet er blevet os givet som en gave.Hvor finder du håb?Jeg ville ønske, jeg kunne sige, jamen, så vinterbader jeg, og så finder jeg håb. Men min oplevelse er, at de udfordringer, vi står med, er for store til det svar. Jeg finder håbet i de eksistentielle budskaber om, at vi har fået givet livet, at vi har mulighed for at ændre kurs, og at vi kan tilgive hinanden. Spørgsmålet er også, om vi skal dulme det ubehag, der kan være ved uretfærdigheder? Ikke nødvendigvis. Vi skal også være i det, men det er klart, hvis vi opgiver troen på, at vi kan skabe løsninger sammen, så er vi virkelig på den.
Nævn en kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig, og som kan give håb.
Jeg kunne pege på alt muligt, vi som mennesker har skabt kulturhistorisk, men det er simpelthen det radikale budskab om tilgivelse hos Jesus. Det usandsynlige i at møde uret og ondskab med en uventet gerning og ikke lade kloden gå under i hævn. Jeg har brugt min sommer på at læse Hannah Arendt [tysk-amerikansk filosof], som jo ikke var kristen, men som peger på Jesu tale om tilgivelse som et af de vigtigste bidrag til den vestlige kulturhistorie, og det er jeg enig i. Tilgivelsen er det eneste, der kan løfte det negative ved de fortidige handlinger og pege ind i fremtiden.
Hvad er det bedste råd, du vil give andre, der mangler håb?
Det er at slukke for sociale medier og den virtuelle, hektiske, flimrende, dragende verden, som bliver tilbudt 24-7, og mærke den kognitive og følelsesmæssige frihed, der ligger i det. Vi drages mod de lette løsninger i det digitale miljø, hvor alting er algoritmisk kurateret, og vi kan få det, vi vil, når vi vil, men verden er fuld af friktion og besværligheder. Vi skal beholde retten til at kunne slukke og lokalisere os fuldstændigt i den fysiske verden og insistere på, at der er forskel. Jeg er selv opmærksom på, hvad og hvornår jeg konsumerer i det digitale miljø, og det er vigtigt for mit mentale helbred