Er tech-industriens safety hype endnu et PR-stunt?

Børns online sikkerhed blev en af årets største tech-trends. Men er industriens safety hype endnu et PR-stunt?

2022 er året, hvor techindustrien kommer til at stå i kø med nye ‘child safety’ produkter, services, opdateringer og tiltag. Nye lovgivende tiltag og en global debat om børns digitale rettigheder kickstartede i 2021 en hel industris fokus på barnets digitale tarv.

Positive Digitale Vaner

Virksomheder som ByteDance, der står bag den populære app TikTok proklamerede ansvarlighed og “positive digitale vaner.” Som Alexandra Evans, Head of Child Safety Public Policy udtalte til The Guardian i forbindelse med annonceringen af deres ’bedtime block’ : “We want to help our younger teens in particular develop positive digital habits early on.” En service, der skal sikre at børns søvn ikke forstyrres af notifikationer efter sengetid. Det blev annonceret sammen med en række tiltag, der skal forbedre børns sikkerhed på platformen - og ikke så tilfældigt lige inden den 12-måneders frist for den britiske Information Commissioner’s Office’s krav om implementeringen af Age appropriate dsign code.

En ret enslydende udmelding kom en måned forinden fra både Google og Facebook (Meta). Google annoncerede en række produkt- og policytiltag med formålet at beskytte børn for bl.a. Google søgetjenesten, YouTube, YouTube Kids, Google Assistant. Platformen Instagram annoncerede: “Giving Young People a Safer, More Private Experience“ Dette skulle bl.a. betyde: 1. At børn (teenagere) automatisk ville oprette konti som “private”. 2. At Instagram ville gøre det sværere for potentielt mistænkelige konti at finde unge mennesker. 3. Begrænsning af annoncørernes muligheder for at nå unge med reklamer.

Men ved udgangen af året og i kølvandet på massiv kritik, har virksomheden tilføjet en opdatering om at sikkerhedstiltag er udskudt og stadig under udvikling.

Det moralske kompas er ude af kurs

En af de begivenheder, der i år såede tvivl om virksomhedens moralske kompas, var, da whistleblower Francis Haugen lækkede interne dokumenter, der afslørede et clash mellem virksomhedens interne og eksterne kommunikation. I følge Washington Street Journal har Instagram i årevis undersøgt platformens påvirkning af millioner af unge brugere og bl.a. konkluderet, at platformen “er skadelig for en betragtelig procentdel af dem, især teenagepiger, mere end andre sociale medieplatforme”. Det blev efterfølgende diskuteret, om hvorvidt denne interne research kunne vurderes som forskningsmæssig valid. Men det, virksomheden blev kritiseret for, var offentligt konsekvent at udvælge og promovere intern viden om positive effekter og fravælge og nedtone viden om negative effekter. Det blev vurderet særligt problematisk, fordi virksomheden ikke har gjort sin forskning tilgængelig for akademikere eller lovgivere, der har bedt om det. Som svar siger Facebook, at de negative virkninger ikke er udbredte, at forskningen i mental sundhed er værdifuld, og at nogle af de skadelige aspekter ikke er nemme at håndtere.

Det var ikke kun Meta (tidligere Facebook), der i 2021 var genstand for hård kritik. Under en række høringer i Kongressen marts i år og i kølvandet på angrebet på Capitol Hill, blev der gået hårdt til ledelsen i Meta, Google og Twitter. Udover promovering af ekstremisme problematiserede repræsentanter for både Demokraterne og Republikanerne risikoen for sociale mediers negative indvirkning på børn. Virksomhedslederne blev sammenlignet med tobaksindustrien, og formand for the House Subcommittee on Communications and Technology, repræsentant for Demokraterne Mike Doyle, understregede under høringen: "You have the means, but time after time you are picking engagement and profit over the health and safety of your users, our nation and our democracy."

$IKKERHED

De digitale devices som mange børn anvender idag er ikke designet til børn og forretningsmodellerne kritiseres for at være dybt problematiske i forhold til børns rettigheder. En kritik, der har fyldt i mange år, men det er først her i 2021, at den er blevet så mainstream accepteret, at den ekspliciteres sig i PR-udmeldinger fra tech-industrien hos ByteDance, Instagram, Google mfl.

En af årsagerne er måske, at 2021 også var året, hvor FN's Børnekomité officielt lancerede en opdatering om børns digitale rettigheder: General Comment No. 25 on children’s rights in relation to the digital environment - der omhandler adgang til information, ytrings- og tankefrihed, forsamlingsfrihed, beskyttelse af privatlivets fred, identitet og databehandling. Og selvom det kan synes at være en illusion at forene kravet om barnets tarv med den transnationale digitale økonomis forretningsmodeller, så er den dominerende tech-optimistiske diskurs erstattet med en mere nuanceret debat og mere ansvarligt, bæredygtigt og kritisk fokus.

Ligesom Nike, Inc. i slut 90’erne start 00’erne ihærdigt forsøgte at slippe af med sit blakkede ry som en virksomhed, der benytter sig af børnearbejde, er tiden omkring 2020’erne blevet et afgørende skisma for virksomheder i den digitale økonomi. Tillid, tryghed og sikkerhed er stadig essentielle faktorer for at folk deler data - og endnu vigtigere for at folk ikke tænker over, hvor meget data, de egentlig deler. Nike-direktør Phil Knight formulerede det i 1998: “The Nike product has become synonymous with slave wages, forced overtime, and arbitrary abuse,” da virksomhed blev anklaget for at bruge sweatshops-lignende fabrikker. I begyndelsen afviste han kritikken, men med tiden (og bl.a. et foto af en 12-årig pakistansk dreng, der syede en Nike-fodbold i magasinet Life (1996)), ændrede virksomheden strategi. Og i 2004 lancerede virksomheden sin første CSR rapport

Nu er dele af tech-industrien også nået til digitale bæredygtighedsstrategier, tranparency-reports og i det hele taget ekstern kommunikation. Om det virkelig er transparent og troværdigt, er ikke til at vide. Men det er tydeligt, at der er et stigende pres fra både brugere og lovgivende instanser henimod en mere ansvarlig digitalisering. Der er til gengæld ingen tvivl om, at vi allerede i 2022 kommer til at se nye tilgange til rekruttering i techindustrien - og mon ikke vi kommer til at se personer som Fances Haugen og andre whistleblowers og digitale firstmoovers på betydningsfulde poster i Silicon Valley?